Den dyreste fejl, vi ser, før produktionen overhovedet starter

Når folk taler om dyre produktionsfejl, forestiller de sig normalt noget dramatisk.

En forsendelse afvist i tolden.

Tusindvis af tøj med de forkerte mærker.

En hel ordre lavet i den forkerte farve.

De ting sker.

Men det er ikke de dyreste fejl, vi ser.

De dyreste problemer begynder normalt meget tidligere.

Længe før det første stykke stof er klippet.

For et stykke tid siden diskuterede vi et nyt hættetrøjeprojekt med en kunde.

Designet så ligetil ud.

Oversized pasform.

Tungvægts fleece.

Stort tryk bagpå.

Vævet etiket.

Intet usædvanligt.

Kunden havde allerede forberedt en detaljeret teknologipakke.

Målene var klare.

Kunstværket var klar.

Produktionsplanen var stram, men realistisk.

Alt så ud til at være på plads.

Så stillede vi et simpelt spørgsmål.

'Hvem skal have denne hættetrøje på?'

Der var en kort pause.

Kunden svarede,

'Vores kunder.'

Det var ikke det svar, vi ledte efter.

Vi prøvede igen.

'Højskolestuderende?'

'Gym-brugere?'

'Modehandlere?'

'Folk, der lægger deres tøj i lag?'

Kunden stoppede et øjeblik.

Så indrømmede, at de ikke rigtig havde tænkt over det på den måde.

Deres fokus havde været på at gengive referenceprøven.

Ikke på de mennesker, der rent faktisk ville bære det.

Den samtale ændrede retningen for projektet.

Reference-hættetrøjen så godt ud på én model.

Høj.

Slank.

Brede skuldre.

Målkunderne var helt anderledes.

De fleste af dem foretrak en afslappet pasform, men var betydeligt kortere.

Hvis vi kopierede referencen nøjagtigt, ville proportionerne ændre sig på kroppen.

Ærmerne ville føles længere.

Kroppen ville se tungere ud.

Hættetrøjen ville ikke være forkert.

Det ville bare ikke skabe det samme indtryk.

I stedet for at justere mønsteret med det samme, bad vi kunden om at beskrive den oplevelse, de ønskede, at køberne skulle have.

Svarene var meget mere nyttige end målinger.

'Vi ønsker, at det skal føles premium.'

'Vi vil have folk til at bære det hver weekend.'

'Vi ønsker ikke, at det skal føles stift.'

'Vi vil have kunderne til at købe en anden farve senere.'

Disse kommentarer havde intet at gøre med ærmelængde eller brystvidde.

Alligevel påvirkede de næsten alle tekniske beslutninger, der fulgte.

Vi har gennemgået stoffet igen.

Den oprindelige plan var at bruge en ekstremt fast sværvægtsfleece.

Det så imponerende ud.

Men det fik også hættetrøjen til at føles tungere, end kunden forventede efter at have haft den på i et stykke tid.

Vi forberedte en anden mulighed med en lidt blødere struktur.

Ikke lettere.

Bare mere fleksibel.

Da begge prøver ankom, nåede kunden først ud efter den blødere.

Derefter bar den i næsten tyve minutter, mens du diskuterede resten af ​​samlingen.

Ingen fortalte dem, hvilken version der var vores.

Det behøvede ingen.

Det projekt mindede os om noget, vi ser overraskende ofte.

Kunder bruger nogle gange uger på at vælge mellem 430 GSM og 450 GSM.

Brug derefter mindre end fem minutter på at diskutere, hvem produktet egentlig er til.

Tallene betyder noget.

Kunden betyder mere.

Et andet projekt involverede en grundlæggende oversize T-shirt.

Kunden ønskede nøjagtig den samme halsudskæring som et konkurrerende brand.

Vi genskabte det.

Teknisk set lykkedes det.

Så spurgte vi, hvorfor den halsudskæring var vigtig.

Svaret var ærligt.

'Det ser bare dyrt ud.'

Efter at have set nærmere på referencebeklædningen, indså vi, at det ikke kun var halsudskæringen, der skabte det indtryk.

Stoffets overflade var renere.

Skulderbalancen var bedre.

Tøjet var blevet vasket anderledes.

At ændre kun halsudskæringen ville ikke skabe det resultat, kunden beundrede.

Premium-følelsen kom fra flere detaljer, der arbejder sammen.

Ikke én.

Det er en af ​​grundene til, at vi sjældent behandler referencebeklædning som instruktioner.

Vi behandler dem som ledetråde.

Et færdigt tøj fortæller dig, hvad nogen opnåede.

Det forklarer ikke automatisk, hvordan de opnåede det.

Nogle gange er den mest åbenlyse egenskab slet ikke grunden til, at tøjet virker.

Med årene er vi blevet mindre interesserede i at spørge,

'Hvad vil du have, vi skal kopiere?'

Vi er mere interesserede i at spørge,

'Hvad vil du have, at din kunde skal opleve?'

Disse samtaler producerer normalt bedre produkter.

Nogle gange reducerer de også antallet af prøveudtagningsrunder.

De dyreste produktionsfejl begynder sjældent på sylinjen.

De begynder, når alle antager, at målet er indlysende.

Det er det ofte ikke.

En person tænker på udseendet.

En anden tænker på holdbarhed.

En anden tænker på omkostningerne.

Alle bruger de samme ord.

Alle forestiller sig et andet produkt.

Derfor bruger vi så meget tid på at stille spørgsmål, inden produktionen starter.

Ikke fordi svarene forsinker projektet.

Fordi de forhindrer dyre antagelser i at blive dyre beklædningsgenstande.

Et mønster kan altid justeres.

Stoffet kan nogle gange ændres.

En misforståelse, der overlever i bulkproduktion, er meget sværere at fjerne.

Jo tidligere det opdages, jo billigere er det normalt.

Det er derfor, den mest værdifulde samtale om mange projekter sker, før nogen tænder en symaskine.