Hvorfor vi nogle gange afviser et stof, før vi laver den første prøve

Nogle gange er stoffet fint.

Vi bruger det stadig ikke.

Det kan være en vanskelig ting at forklare en kunde, især når stoffet er udvalgt omhyggeligt og ligner nøjagtigt det, de havde i tankerne.

Farven er rigtig.

Sammensætningen er rigtig.

Vægten er tæt på.

Håndfølelsen er god.

På papiret er der måske ingen åbenlys grund til at afvise det.

Men tøj er ikke lavet på papir.

Et stof kan være helt acceptabelt alene og stadig være det forkerte valg til en bestemt beklædningsgenstand.

Jeg husker et projekt, hvor kunden allerede havde valgt stoffet, før han kontaktede os.

Det var en blød bomuldsblanding.

Overfladen så ren ud.

Vægten var inden for det ønskede område.

Da vi åbnede rullen, var der ingen, der umiddelbart havde indvendinger.

Det var problemet.

Der var åbenbart ikke noget galt med det.

Vi skar et lille stykke og holdt det op.

Så foldede vi den sammen.

Så foldede den den ud.

Stoffet kom sig hurtigt.

For hurtigt.

En af vores mønstermagere kiggede på det og sagde:

'Dette vil bekæmpe designet.'

Det var nok den bedste beskrivelse.

Beklædningsgenstanden kunden ønskede havde en afslappet, let faldet silhuet.

Stoffet ønskede at vende tilbage til sin oprindelige form.

De to ting ville arbejde imod hinanden.

Vi kunne have lavet prøven alligevel.

Det ville ikke have været svært.

Mønsteret var klar.

Stoffet var tilgængeligt.

Sylinjen kunne have produceret prøven inden for den normale tidsramme.

Men der var en god chance for, at kunden ville modtage det færdige stykke og sige,

'Hvorfor ligner det ikke referencen?'

Svaret ville have været stoffet.

Ikke fordi stoffet var dårligt.

Fordi det var for aktivt til den form, vi forsøgte at skabe.

Folk taler ofte om stof i forhold til vægt og sammensætning.

De er vigtige.

De er også kun en del af historien.

To stoffer kan begge være 100% bomuld.

Begge kan være 300 GSM.

Begge kan beskrives som fleece.

De kan stadig opføre sig helt anderledes, når de først bliver en beklædningsgenstand.

Man kan holde en form.

Den anden kan kollapse.

Man kan strække sig og komme sig.

Den anden kan blive lidt forlænget.

Man kan hænge tungt fra skulderen.

Den anden kan skubbe mønsteret udad.

Tøjet er ligeglad med, hvad stoffet hedder.

Det reagerer kun på, hvordan stoffet opfører sig.

Der er et par ting, vi tjekker, før vi godkender et stof til prøveudtagning.

Den første er enkel.

Vi holder det op.

Ikke fladt på bordet.

Op.

En meter eller deromkring stof fortæller dig ret meget, når tyngdekraften får lov til at gøre sit arbejde.

Nogle stoffer falder med det samme.

Nogle forbliver næsten stive.

Noget twist.

Nogle afslører en lille skævhed, der ikke er tydelig, når stoffet ligger fladt.

Det sidste kan blive et problem senere.

Især på tøj med en afslappet silhuet.

Så strækker vi det.

Ikke med en maskine.

Bare i hånden.

Lidt i bredden.

Lidt i længden.

Vi vil se, hvad der sker, når spændingen forløses.

Vender den tilbage?

Bliver det forlænget?

Kommer den ene retning anderledes end den anden?

Igen afgør ingen af ​​disse observationer alene, om et stof er godt.

De hjælper os med at forstå, hvad tøjet skal arbejde med.

Et stof, der let strækker sig, er ikke automatisk behageligt.

Et stof med meget lidt stretch er ikke automatisk stift.

Opsvinget betyder noget.

Det samme gør strækningens retning.

Det samme gør tøjets konstruktion.

En T-shirt, en hættetrøje og en jakke kan alle bruge stoffer med lignende egenskaber og stadig kræve helt andre beslutninger.

Derfor kan vi ikke lide at anbefale stof fra et produktnavn alene.

'Tungt bomuld.'

'French Terry.'

'Børstet fleece.'

Disse beskrivelser giver os et udgangspunkt.

De afslutter ikke samtalen.

Det projekt, jeg nævnte, flyttede til sidst til et andet stof.

Den var lidt mindre blød.

Det var det første, kunden lagde mærke til.

Ingen var specielt begejstrede for den del.

Men da den første prøve kom tilbage, var forskellen indlysende.

Kroppen faldt i den tilsigtede form.

Skulderen så afslappet ud uden at falde sammen.

Sømmen kæmpede ikke mod mønsteret.

Stoffet gjorde ikke alt arbejdet.

Det lod mønsteret gøre sit arbejde.

Det er noget, der kan være svært at forklare under udviklingen.

Et stof kan føles bedre i hånden og give et dårligere tøj.

Det sker.

Det blødeste stof er ikke altid det bedste stof.

Det tungeste stof er ikke altid det bedste stof.

Stoffet med den højeste stræk er ikke altid det mest behagelige.

Det afgørende er, hvad der sker efter stoffet er klippet og syet.

Det er, når stoffet holder op med at være en rulle.

Det bliver en del af en struktur.

Vi ser også på stoffet efter vask, når projektet er følsomt over for krympning eller overfladeændringer.

Nogle stoffer ændrer sig dramatisk efter den første vask.

Overfladen bliver blødere.

Bredden ændrer sig lidt.

Kroppen mister noget af sin oprindelige fasthed.

Det kan være præcis, hvad designet har brug for.

Eller det kan helt ændre silhuetten.

En prøve, der ser perfekt ud før vask, kan blive en anden beklædningsgenstand bagefter.

Så hvis stoffet sandsynligvis vil ændre sig væsentligt, vil vi hellere opdage det, før kunden godkender den endelige konstruktion.

Ikke efter bulkproduktion.

Der har været tidspunkter, hvor en kunde insisterede på at bruge et bestemt stof.

Det er fint.

Det er deres produkt.

Vores job er ikke at vinde et skænderi om stof.

Hvis valget har en klar konsekvens, forklarer vi det.

Nogle gange vælger kunden stadig det originale stof.

Nogle gange beslutter de, at afvejningen er det værd.

Det er en normal del af produktudviklingen.

Det vigtige er, at beslutningen træffes bevidst.

Den største fejl er at antage, at stofvalg og mønsterudvikling er separate trin.

Det er de ikke.

Mønsteret er designet omkring bestemte adfærd.

Stoffet ændrer disse adfærd.

Så skal mønsteret måske også ændres.

Et afslappet mønster i et stift stof vil ikke opføre sig som det samme mønster i et blødt stof.

Et tilpasset mønster i et stof med mere stræk kan have brug for anden lethed.

Et kraftigt stof kan ændre, hvordan en hætte sidder.

Et glat stof kan ændre, hvordan en søm opfører sig under syning.

Disse ting er forbundet fra begyndelsen.

Det er derfor, vi nogle gange afviser et stof, før vi laver den første prøve.

Ikke fordi stoffet er defekt.

Ikke fordi leverandøren gjorde noget forkert.

Simpelthen fordi stoffet og designet beder om forskellige ting.

At finde ud af det før prøvetagning er meget nemmere end at finde ud af det, efter prøven er lavet.

Og meget billigere end at opdage det, efter at bulkproduktionen er startet.